top of page
Søg
Forfatters billedeLouise Torp

Genoptræning niveau 3

Opdateret: 16. sep. 2021



Du føler nu du kan klare basal kommunikation kun med CI understøttet af mundaflæsning. Det er dog stadig ikke muligt at skelne tale på afstand og i komplekse lydomgivelser. Lyden er stadig unuanceret og nogle lyde er stadig svære at tolke. Meget kan lyde ens og grovkornet specielt i komplekse lydomgivelser. Men meget af den konstante larm er næsten forsvundet og der er kommer mere ro på verden.


Passiv genoptræning


Der kan stadig dukke mange lyde op som hjernen umiddelbart ikke genkender. I mere komplekse lyduniverser kan det være svært at skelne lyde fra hinanden. Nu handler det i passiv træning om at træne hjernen i at høre mange forskellige lyde på en gang og evnen til at adskille lydende fra hinanden. Hvad er stemme, hvad er bil, hvad er lyden af sko, dør der smækker osv. Det er svært og det skal trænes over rigtig lang tid.


Øvelse

Gå en tur med en ven eller partner på steder hvor lyduniverset er mere komplekst. Mærk selv efter hvor grænsen går for dig. Et indkøbscenter er f.eks. måske for meget da der både er larm og dårlig akustik. Strøget på en travl lørdag er måske også for meget. Prøv dig frem og find et passende sted der både er udfordrende uden at være alt for belastende. Tal med din ven om hvad du hører når der dukker lyde op du slet ikke kender. Det kan også være du går for dig selv og blot tager lydende ind og øver dig i at skille dem af fra hinanden. Husk det er vigtig udelukkende at bruge dit CI.

Aktiv genoptræning


Nu skal du træne din evne til at skelne tale mere aktiv. Træne hjernen til at tolke og forstå ord uden hjælp fra tekst eller mundaflæsning. Det kan være svært af flere grunde. For det første er det stadig svært at skelne tale. For det andet skal hjernen for nogen finde nye forbindelsesveje og udelukkende forstå tale via høresansen, og ikke understøtte forståelsen med hjælp fra tekst eller mundaflæsning. Dette er primært en udfordring hvis man gennem mange år har været hørehæmmet og vandt til ikke at kunne forstå tale uden aktiv mundaflæsning eller anden hjælp. Det kan føles som om koncentrationen slipper op om ordet man høre, eller at hjernen ikke accepterer at de ord den har hørt er rigtige.


Ved flere øvelser er det uden tvivl stadig optimalt, hvis du kan sende lyden direkte til dit CI gennem telefon, TV eller iPad. Ellers er det for svært. Øvelse

  1. Få en ven eller partner til at læse højt fra en vilkårlig overskrift på en avisside mens du lytter. Men uden at du mundaflæser eller følger med i understøttende tekst. Gæt dig til hvilken overskrift der blev læst højt. Når det går godt og du gætter rigtig de fleste gange, så få din træningspartner til at læse lidt mere af teksten mens du øver dig i at lytte uden at mundaflæse. Fang så mange ord du kan. Det gør ikke noget du ikke forstår det hele.

  2. Lyt til en lyttebog som du kan læse med i samtidig med at den bliver læst højt. Når du føler du opfanger ca. 60 % af ordende i teksten, skal du øve dig i at give slip fra teksten og udelukkende lytte. Det kan være en god ide til at starte med, at lytte til et kapitel en gang mens du følger med i teksten. Bagefter lytter til det samme kapitel igen uden at følge med i teksten. Nogle gange skal du måske høre det sammen kapitel 3-4 gange i træk og vil måske opleve du for hver gang får et par ord mere med. Start med at bruge den fortæller stemme du finder lettest at forstå og øv dig i at lytte til hele bogen uden understøttelse af tekst. Når det går godt, gør du det samme med en anden fortællerstemme du finder svære. Øv med både høje og dybe stemmer. - Mofibo: app til telefon som har et stort udvalg af gode lydbøger. Du kan med stor sandsynlighed finde en lydbogudgave af en bog du har på reolen. - Bookmate: app til telefon som har et stort udvalg af gode lydbøger. Du kan med stor sandsynlighed finde en lydbogudgave af en bog du har på reolen. Telmore giver gratis adgang til bookmate gennem deres ”play” abonnement. - storylineonline: Udelukkende engelske bøger. Man får bogen læst højst mens der er undertekst. - Ereolen: her kan du låne e-bøger og lydbøger på nettet med dit bibliotekskort. - Nota: indeholder lydbøger, e-bøger eller punktbøger som man kan få adgang til, hvis man er ordblind, synshandicappet eller har et handicap der gør, at man ikke kan læse almindelig trykt tekst. Man kan ansøge om adgang til nota her under fanen "andre handicap": https://nota.dk/om-nota/bliv-medlem

  3. Radio. Det vil stadig være for svært uden hjælp i form af tekst eller mundaflæsning at forstå al tale på radio. Men man kan dog stadig med fordel godt høre programmer som P1 hvor der er kun er tale. Øv dig i at høre forskel på de forskellige stemmer. Koncentrer dig om at fange forskellen i høje og dybe nuancer tryk og hastighed i talen. Der findes mange app til telefonen hvor du kan høre de forskellige radioprogrammer.

  4. TV med og uden undertekst. Også her skal du begynde øve dig i at lytte uden at få hjælp fra understøttende tekst. Det gode ved DRTV app til telefon og tablet, er at du kan se det samme program igen og igen - med og uden undertekst. Vælg et program du synes er spændende og se det en gang med undertekst. Derefter slår du underteksten fra og ser det igen. Måske får du behov for at se det samme program flere gange og vil opdage at du for hver gang får flere ord med. Det er svært til at starte med og det skal det også være. Måske opfanger du de første gange 50% af ordende senere 52% og til sidst fanger du nok ord til at forstå hele sætninger.

  5. "Hør hva´ jeg CI´ er": Er du til genoptræning på et kommunikationscenter har du med stor sandsynlighed fået udleveret træningsmaterialet der hedder "Hør hva´ jeg CI´er", som findes i tre sværhedsgrader. Har du ikke hæfterne kan du stadig lytte til samtlige lydspor på SoundCloud på følgende link: https://soundcloud.com/csu-slagelse . Du burde nu være kommet til Hør hvad jeg CI´er 2. har du ikke hæfte kan du hente hæfte 2 her. I det første lydspor i hæfte to vil du høre Ling-lyde. Ling-lyde er lyde som dækker over hele talens frekvens område. På den måde kan man træne øret i at høre nuancer i hele talens spektrum. De strækker sig fra mmmm på 250 herz til iiii, ssss, og sh som ligger på omkring 4000 herz. Linglyde er følgende: aa, aa, ii, ii, mm, mm, ss, ss, uu, uu sj, sj

  6. SoundSucces: Advanced Bionics har leveret et rigtig godt træningsunivers hvor du kan træne din evne til at lytte med CI på mange forskellige niveauer. Lyt til sætningerne med mulighed for mundaflæsning først og bagefter igen uden at mundaflæse. Man skal lave en profil først som kun kan gøres via dette link: http://ABRehabPortal.com

  7. Lyt til musik. Bliv ved med at lytte til den samme playliste. Print sangteksterne ud og øv dig i at følge med i sangen og skelne ord der bliver sunget. Det er nemmere i nogle sange end andre. Her er tre forskellige numre hvor det er ekstra nemt at træne øret i at følge med i sangteksten: Randi Laubek; Her er en sang Ulla Henningsen; I dit korte liv Leonard Cohen; In my secret life Gå på lydopdagelse i din musik og tilføj 2-3 nye numre til din playliste som giver mening for dig at lyttetræne til. Prøv at udfordre dig selv og skab en varieret liste med forskellige genre. Personligt gik der en del tid før jeg kunne skabe mening med Jazz som jeg ellers lyttede meget til tidligere. Klaver havde også en tendens at lyde hårdt og klangløs. Til gengæld var alle former for strygere en god start og behagelige at lytte til. Violin og særlig cello er god træning. Du får i høj grad trænet øret i at fange små nuancer i toner indenfor alle frekvensområder. Dybe som høje toner. Bliver du dygtig til at lytte til klassisk musik kan du lytte til alle genre. Meget klassisk musik kan dig hurtig kan blive for kompleks at starte ud med. Specielt hvis der er alt for mange forskellige instrumenter der spiller pap en gang Her er to klassiske numre med udelukkende violin og cello som er gode at starte ud med. String Quartet No. 12 in F Major, Op. 96 'The American': II. Lento by Antonín Dvořák, Škampa Quartet Cello Suite No. 1 in G Major, BWV 1007: I. Prélude by Johann Sebastian Bach, Yo-Yo Ma Det er også en god ide at se koncerterne på youtube hvor du samtidig kan følge med i hvem der spiller og på den måde mere bevidst træne øret i at skelne instrumenterne fra hinanden. Hvis du vil læse mere om hvad musiktræning kan gøre for din høreopfattelse så læs her: https://hoereforeningen.dk/viden-om/ci-og-bahs/cochlear-implant/artikel-musik-og-ci/ På dette site taler de om udviklingen af hørelsen med CI hos børn og unge med musik. Men det gælder også for voksne: https://decibel.dk/vores-arbejde/forskning/musik-projekt/


 

Dette kommer jeg til at gentage hver gang. Husk at finde dit eget tempo og måde at være i træningen på. Når du føler øvelserne begynder at blive nemme, f.eks. når du kan lytte til en bog helt afslappet og forstå 99% af teksten, er det tid til at gå videre til næste niveau.

175 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page