Søg
  • Louise Torp

2-3 uger efter tilslutning af lyd

Opdateret: 21. jan. 2019


Lyden uge 2 og første tilpasning hos teknikker

2 uger efter tilslutning af lyd på mit cochlear implantat har jeg den første tilpasning af lyden og efterfølgende genoptræning på kommunikationscenter. Det er inden tilpasning lige lykkedes mig at trappe volumen op på program 4, som var det sidste program jeg fik med mig hjem ved tilslutning af lyd.


Hos teknikeren gennemgår vi en finjustering hvor vi tester at alle 28 elektrodepunkter leverer lyd med samme volumen. Der skal små justeringer til kan jeg høre. Det virker, for rent faktisk føles stemmen en smule mere klar og tydelig efterfølgende. Jeg fortæller ham at alting lyder som om jeg befinder mig i en tom metaldåse. Alt runger og giver ekko. Det skyldes ifølge ham at volumen er for høj og det forsvinder når jeg efterhånden tilvænner mig det nye støjniveau. Derefter får jeg forbavsende nok 4 nye volumenprogrammer med mig hjem som jeg skal trappe op af i det tempo jeg føler er rigtig. Det kom ærlig talt bag på mig at jeg stadig havde et godt stykke vej at gå, for at komme på fuld volumen. For første gang gik det op for mig hvor lydisoleret jeg måske har levet og undre mig over hvor høje lyde er for alle andre????


Jeg synes der i løbet af uge 2 er sket så stor en udvikling at jeg nu føler jeg kan klare basal kommunikation kun med CI, og den konstante larm er næsten forsvundet. Jeg er derfor begyndt helt at undlade brugen mit højre øre, som jeg egentlig også optimalt skal for bedst muligt at træne hjerne til lære at høre med et cochlear implantat. Den efterfølgende sprogtest til genoptræning viser også ganske rigtig at der sket en kolonorm udvikling. Fra uge et hvor alt blot var et inferno af larm der slet ikke gav mening, havde jeg nu på uge 2 pludselig en tale skelneevne på 75% uden brug af mundaflæsning. Men mange lyde er svære at tolke og jeg forstår ikke en stor del af den lyd der er omkring mig. Meget lyder stadig ens og er grovkornet. Jeg kan stadig ikke skelne tale på afstand i komplekse lydomgivelser.


Lyden 3 uger efter tilslutning.

Det sker så meget hver dag i denne periode at der en mærkbar udvikling fra dag til dag. Jeg undrer mig meget over den proces der sker når hjernen skal lære at høre med et cochlear implantat. I min forrige post beskrev jeg hvordan linglyde tog sig ud som fløjtetoner. Det gik op for mig at jeg i stedet for at høre en aaa, uuu, mmm lyd som jeg plejer fik en ren og klar fløjtetone. Ssss lød med mit CI som en ren G6 fløjtetone og mmm lød om en ren C4. Så for at skelne linglydende fra hinanden skulle jeg skelne mellem noderne. Jeg er atter vendt tilbage til linglydende som pludselig ikke længere lyder som fløjtetoner men som aa, ii, mm ss, uu og sj. I det store hele lyder utrolig mange ting tættere på som jeg husker det fra før, blot i en grovkornet og forringet udgave. Det lyder som om at verden bliver spillet igennem en dårlig båndoptager fra 80´erne der ved at løbe tør for batteri. En smule mekanisk og lettere forringet. Musik spillet gennem en højtaler lyder som en radio der er ude af kanal.


Nu på uge tre, hvor der er gået en uge efter min første tilpasning er jeg også pludselig begyndt at føle at lyden faktisk godt kunne være højre. Ekkolyden er også væk. Jeg hopper næsten direkte op på det nye program tre og går to lydniveauer op. Efter jeg har trappet lyden op, begynder jeg pludselig at irritere mig over folk SMASKER og larmer med papir...


Musik

Jeg hører musik flere timer hver dag. Det bliver streamet direkte gennem iPhone op til mit CI. Min iPhone er en forlængelse af mit CI og jeg skal intet gøre for at tilslutte den. Det er også på min iPhone jeg skifter lydprogram og skruer op og ned for lyden på mit CI. Det giver en langt bedre kvalitet af lyden end hvis jeg skulle høre det gennem en højtaler. Musik spillet gennem en højtaler lyder stadig som en radio der er ude af kanal.


Jeg hører stadig de samme numre fra første dag og tilføjer gradvis flere og flere numre. Min hørelse bliver bedre og bedre for hver gang til at skelne toner og små nuancer i tonerne. Jeg bliver overrasket over hvordan lyduniverset forandre sig. Der dukker nye instrumenter op, pludselig opdager at jeg at en kvinde synger med i baggrunden på et omkvæd. Hvor jeg den første uge bogstaveligt talt følte det som at jeg havde 24 elektrodepunkter der på skift og samme tid gav toner, opfanger jeg nu langt flere nuancer. Jeg øver bevidst ved at lytte til forskelligt musik, der gør at jeg kommer rundt om samtlige frekvenser. Udfordrer mig konstant med nye numre der er mere komplekse i lyduniverset. Klassisk, akustisk, rock. På visse numre forekommer stemmen meget metallisk og mekanisk. Men jeg lytter stædig til dem hver dag og forventer at stemmen med tiden vil forandre sig og blive mere rund og harmonisk med tiden med flere nuancer i tonerne. Jeg betragter musik som en generel træning for hjernen, i at fange små nuancer i toner og melodi, som jeg forventer også kommer til gavne taleforståelsen. Musik kører næsten konstant i mit øre uanset hvad jeg laver.


Tale forståelse:

Talen er her på uge tre også blevet tydeligere. Den højfrekvente snurren der konstant larmede i uge 1 som et lydspor over tale sporet er efterhånden væk. Jeg føler jeg får ca. 75% af talen med når jeg lytter til lytte bøger, og træner nu i at høre talen uden understørrelse af bog. Men talen har stadig en let forvrænget og mekanisk klang. Jeg har svært ved at skelne hvis jeg ikke er tæt på personen der taler eller hvis rummet har en dårlig akustik. Jeg forsøgte mig med en yogatime uden høreapparat og kun CI. Det gik ærlig talt ikke specielt godt. Jeg fangede måske 15% af hvad hun sagde. Musikken i baggrunden lød mest som en skrattende støj som kunne være alt andet end musik.


Status

Til genoptræning blev jeg spurgt hvorvidt jeg er tilfreds med mit CI eller ej. Må indrømme at jeg forholder mig objektivt til lyduniverset og ikke mener det er noget jeg på nuværende tidpunkt bør tage stilling til. Jeg gik ind i det med åbent sind og er tilstede i det med åbent sind. Jeg sammenligner og dømmer ikke. Det er et nyt univers, det er en proces, en lang proces hvor hjernen konstant skal lære at høre og tolke nye lyde og alle dens små nuancer i tonerne. Skabe nye forbindelsesveje. Men jeg er optimistisk og tilfreds med processen. Jeg ved at nogle bruger flere år på at nå fuld taleforståelse. Nogen når det aldrig fordi de er i en situation hvor de ikke får trænet tale nok i varierende kontekster. Mit mål er at nå fuld taleforståelse selv i støj, og at få glæde af musik. Der er flere musiknumre jeg allerede nyder, og jeg ved det kun bliver bedre og bedre dag for dag, hvis jeg forsætter med at træne som jeg gør. Så jeg er optimistisk. Jeg ved at jeg med tiden vil ende mere eller mindre døv uden CI, så jeg er lykkelig for at vi i dag har den mulighed. Ja så hun satte hak ved tilfreds:-D


105 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle