top of page
Søg
  • Forfatters billedeLouise Torp

Tilslutning af lyd

Opdateret: 24. jan. 2019


Dag 1

Teknikerne starter med at teste alle 24 elektrodepunkter for om der er lyd. Dette tester kirurgen også efter under operationen. Min første tanke var at det lød fuldstændig som en alm høretest før CI. Der var fin lyd på alle 24 punkter. Derefter testet vi min smertegrænse for meget volumen jeg kan klare på hver tone. Han gennemgår tone for tone og skruer gradvis op for lyden til jeg selv siger nok.


Efter disse to øvelser bliver lyden slået til. Teknikeren kigger forventningsfuldt på mig. Jeg tænker et øjeblik at det kan da ikke være det??? Høre noget som minder om ambulance på fuld udrykning og hæsblæsende tinitus. Synes ikke lyde er synkroniseret med noget omkring mig. Det viser sig der er gadestøj så vinduet bliver lukket. Derefter begynder jeg langsomt at kunne synkronisere forskellige klokkelyde med når han åbner munden. Så det må altså være tale. Alle lyde omkring mig er degraderet til 24 klokker der umiddelbart ringer lidt vilkårligt på skift eller på samme tid. Nogen gange kan jeg være i tvivl om det jeg hører er lyd eller min egen egen tinitus som siden operationen har kørt på fuld udblæsning. Lyder meget ens.


Cykler hjem og går en lang tur mens jeg lytter til lyttebog på iPhone i flere timer. Lytter også til en sang jeg kender så godt jeg kan spille den i hovedet. Lytter til den 10 gange i træk og kan til sidst genkende rytmen og adskille guitar fra sang. Er lige ved at kaste op til sidst. Men forsætter og langsomt fortager kvalmen sig. Ellers sætter den mindste lyd gang i et klokkeværk (igen fornemmelse af at alle lyde er degraderet til 24 klokker) har lidt på fornemmelse af at der sidder en klokker på speed og rykker i alle strenge med rasende fart. Holder ud til klokken 21.30


Dag 2

Har mine forældre på besøg hele dagen hvilket giver en smule udfordringer. Smutter hurtig ud før alle står op og går en tur mens jeg lytter til lytte bog og et par gange til den samme sang. Kommer hjem og prøver at skifte over til program 2 (et lydniveau højere). det er okay så giver det en chance. Ellers er jeg nød til at have høreapparater på det meste af dagen for at opfange når der bliver talt til mig. Men på det venstre øre har jeg stadig Ci tændt med den konstant lyd af sirener. Slukker når jeg kan for HA. Da jeg når hen på eftermiddagen har jeg voldsom kvalme af udmattelse og må trække mig.


Dag 3

R2-D2 begynder at blande sig. Nogle højfrekvente klokker er erstattet af en snurrende lyd af R2-D2. Og han larmer konstant. Klokkerne er der stadig som en konstant larm, med alligevel føles det som om noget af støjen til tider begynder at få form. Kan genkende nogen lyde som stemmer da de begynder at få en form for melodi. Begynder at få en smule flere variationer fornemmer jeg. Dybe toner/klokke lyde som jeg før ikke kunne fange da de blev overdøvet af de højfrekvente klokker. Ofte lyder der mest som en dump koklokke. Lyden af mine egne skridt lyder som en koklokke i et tomt rum med ekko. Men der stadig en kontant larm af klokker og sirener.


Højdepunkter:

  1. Jeg downloadede DR tv app til telefonen. Efter som alt fra telefonen bliver streamet direkte til mit CI giver det den beste lytteoplevelse. Jeg lytter til deadline hvilket fungere godt. Lyden er god. Der bliver talt en af gangen og personerne er velartikuleret og taler tydelige og langsomme. Så er de i 80% af tilfældene filmet så jeg samtidig kan mundaflæse. Efter et minutter genkender jeg deres stemmer. R2-D2 knevrer stadig i takt med dem og i starten så højt at han overdøver personerne der taler. Men efterhånden bliver jeg bedre til at abstrahere fra den højfrekvente snurren og genkender en rigtig menneske stemme bag. Jeg mener det lyder som den rigtig menneskestemme. Jeg nyder at høre forskel mellem de tre forskellige personer der er i studiet. Når jeg kan mundaflæse forstår jeg hvad de siger. Det gav mig al den håb jeg havde brug i dette inferno af konstant larm i form af sirener og klokker. Det kan være svært at forestille sig at hjernen på et tidspunkt får det formet til fornuftige lyde.

  2. Jeg læser harry Potter for min søn i flere timer om dagen i øjeblikket. Han kan slet ikke slippe historien. Efterhånden begynder min egen stemme af få mere form. Lyder som jeg taler i en hul dåse og der er meget ekko. Generelt er der meget ekko. Mine fodtrin runger også i ekko. Men stadig er R2-D2 konstant på men sin lyd hver gang der er andre lyde. ligger som et konstant lydspor over alt andet og er temmelig højt.

  3. Jeg har tændt for høreparat sidst på dagen samtidig med CI. Der er mange lyde jeg ikke høre med HA. Min mand er ude og hente mad og min søn sidder i sofaen. Først er der stille og så høre jeg pludselig en melodi med mit CI som jeg ikke fanger med mit HA. ser min søn sidder med sit nintendo og spiller et spil der har den velkendte melodi. Dagen forinde ville det blot have igangsat en mudret lyd af sirener.

295 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page